top of page

Hjemmetræning

Forfatters billede: RikkeRikke


Jeg har normalt flere hold i løbet af ugen, men grundet lockdown 0.2. så er alt blevet aflyst. Men, vi må jo stadig gerne træne og holde os i form derhjemme, eller udenfor. Så jeg vil derfor lave nogle LIVE-træninger, som alle kan lave hjemme i stuen. Første træning var i morges kl. 9:00, hvor det selvfølgelig ikke har været muligt for alle at være med. Derfor får I første program her, så det kan laves/laves igen når det passer jer. God fornøjelse!

 

Opvarming: 5-10 min opvarming af led og muskler. Her kan laves strækøvelser, mobilitetsøvelser og lette bøj/stræk af led og muskler. Workout: Sæt af 3 min. med 20 sek. arbejde + 10 sek. pause. I hver sæt er der 2 øvelser, som man skifter imellem i de 3 min. (F.eks. 20 sek. push ups, 10 sek. pause, 20 sek. squat, 10 sek. pause, 20 sek. push ups...osv.)


  1. Sæt: Walk-outs & Sit-ups - 20 sek. arbejde og 10. sek. pause. Skift mellem de to øvelser efter hver pause og bliv ved i 3 min.

  2. Sæt: Lunges & Push-ups - 20 sek. arbejde og 10. sek. pause. Skift mellem de to øvelser efter hver pause og bliv ved i 3 min.

  3. Sæt: Høj planke med skiftevis højre/venstre knæ til modsat albue. & rygbøjninger - På samme måde som sæt 1 og 2.

  4. Sæt: Triceps dips (f.eks. på stol) & Jump squat med tap. På samme måde som sæt 1 og 2.

Hvis de 4 sæt er for nemme at komme igennem, eller man bare gerne vil presses lidt ekstra, så kan man evt. sætte det på til 4 min. pr. sæt eller lave en omgang mere af alle 4 sæt.

 

Fordele ved hjemmetræning



Selvom vi alle efterhånden er ret trætte af at vi igen ikke bare kan drøne op i fitness centret, så er der altså også fordele ved et hjemme-gym. F.eks.:

  1. Træn når du vil. Du er ikke afhængig af dit centers åbningstider eller holdtider og du kan derfor lettere få tid til din træning (måske på lidt skæve tidspunkter) i en travl hverdag.

  2. Mere tid til selve træningen. Det er ofte kun halvdelen af den tid, der bruges på et besøg i et træningscenter, der bruges på træning. Andet er transport, klargøring til at tage af sted og meget andet.

  3. No dresscode. De fleste af os tænker over hvad vi tager på, når vi skal ud bandt andre mennesker - også til træning. Når du træner hjemme i stuen, så kan du i princippet gå direkte fra sengen og ind i “træningslokalet”. Der er ingen der kan se dig, så du skal ikke tænke på om håret er sat, eller om du har det rigtige tøj på.

  4. Du slipper for andres sved. Desværre er det ikke alle, der er lige gode til at tørre maskiner og redskaber af efter brug. Når du bruger dine egne redskaber og din egen træningsmåtte, så slipper du helt for andre menneskers kropsvæsker.

  5. Ingen ventetid. Når man er i gang med at træne, er det temmelig irriterende at stå og vente på, at romaskinen eller de rigtige håndvægte bliver ledige. Det slipper du for derhjemme. Der har du udstyret for dig selv.

  6. Privat omklædning & bad. Derhjemme kan du bade uden andres nysgerrige blikke, samtidig med, at du heller ikke behøver at haste dig gennem dit bad, fordi en kø af folk står og venter på deres tur. Og så kan du synge i badet lige så højt du vil, uden at genere andre.



56 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Strandlodsvej 38, 2300 København S

  • Instagram

©2020 by Rikke Berg. info@rikke-berg.com. CVR 41348771. Created with Wix.com

bottom of page